| Standard for Gordon Setter |
|
|
|
GORDON SETTEROprindelsesland: Storbritanien FCI Standard 25.09.1998 GB Oversættelse godkendt DKK Standard komite Januar 2004
AnvendelseStående jagthund. KlassifikationFCI Gruppe 7 (Stående jagthunde), Sektion 2.2 (Britiske og irske Pointere og Settere; Settere). Med brugsprøve. HelhedsindtrykElegant hund, hvis linier giver indtryk af fart. Hele dens skikkelse har et præg af fuldblod. Den er gennemført harmonisk i sin bygning overalt. TemperamentIntelligent, kompetent og værdig. Den er dristig og frimodig, med et venligt og afbalanceret gemyt. HovedMere dybt end bredt. Længden fra nakkeknude til stop er større end fra stop til næse. Tørt både under og over øjnene. SkalleLet rundet, bredest mellem ørerne. Bredere end næsepartiet, med god plads til hjernen. StopKlart defineret. NæseStor og bred, med godt åbne næsebor og sort. NæsepartiLangt, med næsten parallelle linier, hverken tilspidset eller spinkelt. Det er ikke helt så dybt som langt. LæberIkke hængende, vel definerede læber. Kæber & bidStærke kæber med perfekt, regelmæssigt og komplet saksebid, dvs. at overkæbens fortænder tæt overlapper underkæbens i en linie vinkelret på kæberne. KinderSå smalle som det tørre hoved tillader. ØjneMørkebrune og klare. Hverken dybtliggende eller udstående, ansat tilpas langt under øjenbrynene, med et intenst og intelligent udtryk. ØrerMiddelstore og tynde. De er lavt ansat og ligger tæt ind til hovedet. HalsLang, tør og buet, uden løs hud ved struben. Krop:Af moderat længde. LændBred, let hvælvet. BrystIkke for bredt. Underbrystet er dybt, og ribbenene godt hvælvede. God dybde i de bageste ribben. HaleLige eller let sabelformet, må ikke nå forbi haseleddet. Den bæres vandret eller lavere end ryglinien. Den er tyk ved roden og løber ud i en fin spids. Fanen begynder nær haleroden og er lang og lige. Den bliver kortere mod halespidsen. Lemmer:ForpartForbenene har flade knogler, er lige og stærke. SkuldreSkulderbladene er lange og godt tilbagelagte. De er brede og flade og når tæt sammen ved skuldertoppene. Ikke med svær muskulatur. AlbuerGodt lavt ansatte, med god tilslutning til kroppen. MellemhåndLodret. Bagpart:Fra hofte til haser er bagbenene lange, brede og muskuløse. Fra haseled til pote er de korte og stærke. Lodrette fra haseleddet til jorden. Bækkenet ligger næsten vandret. KnæVelvinklede. Poter Ovale, tæt sluttede, med godt buede tæer og rigelig behåring mellem tæerne. Fyldige trædepuder, især den centrale har god tykkelse. BevægelseRegelmæssig og støt, fri og effektiv bevægelse med rigeligt fraskub fra bagparten. Pels:HårlagPå hovedet, på forsiden af benene og ved ørespidserne er pelsen kort og fin. Alle andre steder på kroppen er pelsen moderat lang, fladtliggende og uden krøl eller bølger. Frynserne på den øverste del af ørerne er lange og silkeagtige, på bagsiden af benene er de lange og fine, flade og lige. Frynserne på bugen kan nå helt frem til bryst og strube. Alle behæng ønskes mest muligt uden krøl eller bølger. FarveDyb og blank kulsort, uden skær af ”rust”, med aftegninger af kastanierødt, dvs. en glansfuld tan-farve. Sort ”pencilling” på tæerne og en sort stribe under kæben er tilladt. Tan-aftegningerne er placeret således: To tydelige pletter over øjnene, ikke over 2 cm i diameter. På næsepartiets sider, idet tan-farven ikke må nå op over næsens basis, men ligger som et bånd om næsepartiets vel definerede afslutning fra side til side. På struben, samt to store, tydelige pletter på brystet. På indersiden af bagben og lår, idet tan-farven kommer frem ned over knæets forside og breder sig til ydersiden af bagbenene fra haseled til tæer. På forbenenes bagside ses tan-farven op til albuerne, og på forsiden op til håndroden eller lidt højere. Omkring anus. En meget lille, hvid plet på brystet er tilladt. Ingen andre farver er tilladt. StørrelseSkulderhøjde for hanner 66 cm, for tæver 62 cm. Vægt for hanner 29.5 kg, for tæver 25.5 kg. FejlEnhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang. Hunde, som tydeligt viser tegn på fysiske eller adfærdsmæssige abnormiteter, skal diskvalificeres. Bemærk: Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.
Dansk Kennel Klubs bemærkningForhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl! DGSK bemærkningKlubben anbefaler følgende størrelser for Gordon Setter: Skulderhøjde for hanner: 60 - 66 cm. Skulderhøjde for tæver: 58 - 62 cm. Gordon Settere med hvid/hvide poter kan ikke opnå 1. præmie. Gordon Settere født med ikke-anerkendte farver - såsom rød, brun, lever, trefarvet eller lever/tan - skal registreres som fejlfarver hos Dansk Kennel Klub i flg. gældende stambogsføringsregler og er herefter udelukket fra avl og udstilling! Standarden udgivet af FCI 25 September 1998 Oversættelsen godkendt af DKK’s Standard Komité Januar 2004 Denne udgave erstatter standard udsendt af DKK Januar 1990 ******************************************************************************** Praktiske bemærkningerDen nye Standard 2004 er forandret på visse punkter i forhold til Standard 1990 som den erstatter: Karakteristiske træk udgået og ”Intelligent, kompetent og værdig” indgår under TEMPERAMENT. Endvidere er standarden opbygget med flere uddybende underpunkter, hvilket ses under: HOVED, KROP, LEMMER, FORPART, BAGPART samt PELS. Gennemgående er beskrivelsen med de samme ord og formuleringer som tidligere. DGSK |